Nyt fra ESU: Dalsö Gas

af peterw, 13/9 2021, 16:01 (1174 dage siden) @ Morten Flindt Larsen

Nej, det gjorde de ikke. De blev malet kedeligt ensfarvede.

Æv. :-) Hvad vil du skyde "udløbsdatoen" til at være?

Det var kun den danske gas-salgsafdeling, der lukkede i 1976. A/S Dalsø Gas i Brabrand blev ved udgangen af maj måned 1976 overtaget af A/S Kosan Gas, men selskabet fik i 1978 en kortlivet efterfølger, Dansk Propan-Butangas ApS, Brabrand, som i 1986 blev overtaget af BP Gas A/S i Århus. Dansk Propan-Butan's hovedformål var salg af autogas på tankstationer (en stor salgsartikel i 1960'erne og 70'erne), men det kan man sikkert læse mere om i den nys udkomne bog og danske tankstationer.

OK, tak for tippet - vi må se om det bliver en tangent jeg render ud af... :-) Altid spændende med ny faglitteratur, men indtil nu har jeg ikke noget på hylden om tankstationer... :-D

Dalsøgas' tyske datterselskab i Hamburg, som var oprettet med i henblik på udlejning af jernbanetankvogne, havde i 1969 ikke mindre end 141 gastankvogne i sin vognpark, som transporterede propan- og butangas over hele Vesteuropa.

I slutningen af 1969 oprettede A/S Dalsøgas et svensk datterselskab: AB Svenska Dalsögas i Kattarp i Skåne, idet man overtog det hollandske gasfirma Bessel-Koks svenske afdeling, der omfattede en fyldestation med tilhørende automobiler. Det hollandske gasfirma trådte dermed ud af det svenske marked. Bessel-Kok havde i øvrigt også i nogle få år en afdeling i Danmark, som leverede autogas til tankstationer (se førnævnte bog). Den svenske Dalsø-afdeling, AB Svenska Dalsögas i Kattarp eksisterede stadig i 1990. Hvornår det svenske Dalsøgas-selskab blev afviklet, er foreløbig uafklaret.

Et schweizisk datterselskab blev stiftet i sommeren 1968 for også at inddrage Østeuropa i vognudlejningen. Det schweiziske selskab blev oprindeligt ledet fra afdelingen i Hamburg, men omkring 1980 blev aktiviteterne samlet i Schweiz. I 1997 fusionerede Dalsögas AG i Rickenbach med det tyskkontrollerede tankvognudlejningsselskab VTG Schweiz GmbH. Dermed var Dalsögas et afsluttet kapitel i oliehistorien.

Takker :-)


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak