O-maskine

af Steff, 1/8 2021, 12:04 (1217 dage siden) @ Skott

Kære Benjamin
Da dit lokomotiv stort set, på nær nogle mindre detaljer som et forhøjet plankerækværk rundt om kulkassen, er som ved leveringen, skal du have fat i HL 85 og 86 (Jernbanekilder). I øvrigt en rigtig god detalje, aldrig set på en model før!! Ellers er nedenstående fra ”Modeljernbanen” udmærket.
[image]

Den største ændring er en fjernelse af Trykluftbeholderen i højre side på barrieren akkumulatorkassen ovenpå højre vandkasse (Lkf siden) samt trykluftpumpen og dets ledninger på venstre side af kedlen (en tur til Tikøb???).

Da lokomotivet i sit ydre skal være i epoke II (før 1945) skal den have anden lanterneføring, foran midterstillet på pufferplanken, ditto på kulkassen bagest og de skal være Olielanterner, DSB frontlanterne nr. 9/1912 (Jernbanekilder, DSB frontlanterne nr. 9, 1912. DSB-Mtgn-0005765, se kopi herunder).
[image]
Hvor og hvordan du får fat i en sådanne i 1:32 ved jeg ikke!
Yderligere skal du have monteret de lodretstående Vakuum slanger, 2 forrest og 2 bagest, i alt 4 stk.

I sin tid fremstillede KM-Text epoke II litreringer til en litra O i H0 til mig, med den RIGTIGE skrifttype og opstilling/placering. KM-text er på dette punkt eneste og heldigvis også det bedste bud på dette område, så kontakt dem for hjælp. Husk på at i lang tid stod der ”Ltr. O” på siden!!

Med hensyn til din maskines hjemstedsdepot og andet vedr. Station III og Nordbanegårdens Maskindepot, se nedennævnte link. Du kender dem sikkert, men så kan andre også se at denne størrelse kræver plads, men til gengæld får man muligheden for uhørte detaljer.

Vedhæftet O 303 lokomotivkort.
[image]

Links til Nordbanegårdens Maskindepot mv.:

https://spor1nyt.dk/maskindepotet-faerdigt/
https://spor1nyt.dk/ding-dong-ding-dong-banernes-lyde/
https://spor1nyt.dk/remise-og-folkestue/
https://spor1nyt.dk/kulgaard-fra-nordbanegaardens-maskindepot/
https://spor1nyt.dk/nordbanegaardens-maskindepot-oktober-2020/

God weekend til alle

Med venlig hilsen

Steffen Dresler.

NB: Hvis du mener der er noget jeg kan hjælpe med, skriv, kender e-mail!


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Tagcloud

Märklin Fleischmann Roco Peco Pico Heljan Hobbytrade Hobby trade Brekina Busch Epokemodeller ESU Evergreen Faller Lenz Togmodelle Viessmann modeljernbane Long modeltog modeltoge modeltogbane togbane DSB legetøjstog modeltogklub 1/87 1/45 spor H0 køreplanskørsel modeltogbilleder tog lokomotiv veterantog sporplaner station banegård godstog persontog Intercitytog remise modelbane

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak