Personvogne fra Haderslev Amts Jernbaner

af BenjaminA, 17/7 2021, 15:27 (1228 dage siden)

Kære alle

Jeg var for nyligt så heldig at få fingre i Niels Jensens bog "Jernbaneminder fra Sønderjylland" fra 1981 for en slik. Især de smalsporede småbaner er fascinerende og kunne være sjove at eftergøre i model fra deres korte danske tid.

[image]

En af personvognstyperne virkede bekendt, og ser ud til at svare til den smalsporsvogn, som Tillig producerer. Her er den til 9mm spor, men hjulakslerne ser ud til nemt at kunne blive skiftet til 12mm, altså meterspor ligesom i Sønderjylland.

[image]

Her ses det sidste tog på Hovslund i 1926 - bemærk vognen. Foto fra bogen.

Det ser ud til at være let at male og omlitrere Tilligs vogn, men gad vide hvilken farve vogne fra Haderslev Amts Jernbaner havde? Grønne som i den tyske tid? Og hvad med litreringer? Havde de noget overhovedet?

Og endelig - er der nogen, der har idéer til hvor man kan skaffe bedre billeder af materiellet? Jernbanen.dk, som ellers altid plejer at kunne hjælpe, ser ikke ud til at have information om de smalsporede småbaner.

På forhånd tak for enhver hjælp
- Benjamin


Hele emnet:

 RSS Feed af emne


Tagcloud

Märklin Fleischmann Roco Peco Pico Heljan Hobbytrade Hobby trade Brekina Busch Epokemodeller ESU Evergreen Faller Lenz Togmodelle Viessmann modeljernbane Long modeltog modeltoge modeltogbane togbane DSB legetøjstog modeltogklub 1/87 1/45 spor H0 køreplanskørsel modeltogbilleder tog lokomotiv veterantog sporplaner station banegård godstog persontog Intercitytog remise modelbane

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak