Rangerlokomotiv litra M

af BenjaminA, 13/6 2021, 21:35 (1262 dage siden)

Kære alle

Jeg pusler med at bygge dansk materiel i skala 1, og nu kunne jeg godt tænke mig en model af DSBs måske mest charmerende damplokomotiv, nemlig det lille rangerlokomotiv litra M.

[image]

Billedet er fra Jernbanemuseet, 1923.

Et billigt lokomotiv fra et Märklin startsæt passer ganske fint som råmateriale - hjulene er kun en anelse for små og sidder ganske lidt for tæt, men længden passer godt. Kedlen er noget for høj, så der håber jeg at kunne finde ud af at bygge en ny.

[image]

Jeg har fundet Steffen Dreslers lækre stregtegninger af lokomotivet fra siden i tre forskellige tidsaldre på Jernbanekilder, men kunne rigtigt godt bruge tegninger fra andre vinkler også. I den dejlige bog "Damprangerlokomotiverne hos DSB 1892-1970" findes der en hovedtegning, optegnet af Centralværkstedet i Aarhus. Men hvor mon den findes henne og er der andre i samme serie?

Rigsarkivet ser mest ud til at have personale- og virksomhedsarkivalier, ikke tegninger, så er det Jernbanemuseet, der har dem?

På forhånd tak for hjælpen - et godt tegningsmateriale er guld værd i byggeriet!
Med venlig hilsen
Benjamin

Rangerlokomotiv litra M

af Morten Flindt Larsen, København K, 13/6 2021, 22:00 (1262 dage siden) @ BenjaminA

Hejsa,

Det er endnu ikke alle tegninger i DSB's Maskinafdelings tegningsarkiv, som er er scannet af Danmarks Jernbanemuseum, ej heller litra M, og det står ikke lige for. Skal tegninger fremfindes på museets fjernlager, er det mod betaling.

--
Med vanlig venlig hilsen
Morten F. Larsen
Institut for teoretisk Modeljernbane

Rangerlokomotiv litra M

af Steff, 14/6 2021, 09:29 (1262 dage siden) @ Morten Flindt Larsen

Go' formiddag til Benjamin + MFL sæ´følig!

Som MFL jo så rigtigt skriver er de jo nok et spørgsmål om tid – lang tid – inden DJM kommer frem til EVENTUELLE litra M tegninger. Og hvor mange der så er ved jeg ikke, næppe andet end det nu kendte. Man bestilte en lokomotiv i England og fik det, basta! Eventuelle tegninger blev så fremstillet selv, hvis nødvendigt for fremstilling af ændringer.
De tegninger jeg har anvendt, fik jeg kopier fra af for længst – desværre – nu afdøde jernbaneentusiaster. Det var før det blev almindeligt med at scanne i bl.a. Tif. formater. Altså i heldigste forstand en tillempet A3 i noget ”kopiværk” der ikke lever op til nutidige krav. Men det var det der var og jeg var meget tilfreds. Hvor disse afdødes kopier/arkiver nu er henne ved jeg ikke. Men jeg kunne forestille mig noget er ved DMJK, da det jo ”var der” man var, da hobbyen for alvor startede op efter den 2. verdenskrig.
Jeg har tre tegninger, HL 81 samt en opmålingstegning med bedre målangivelser fra 1890 i Ar og endelig en salgskatalog tegning fra ”Lovca Engine Works”, hvor lokomotivet fremtræder i sin oprindelige udgave uden mål eller andet.
Send mig din mail (brug kuverten) og jeg sender det jeg har til dig.

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

Rangerlokomotiv litra M

af BenjaminA, 14/6 2021, 14:14 (1262 dage siden) @ Steff

Mange tak for gode svar!

Morten, tak for orienteringen. Jeg kan godt forstå obskure gamle rangerlokomotivet ikke står øverst på to do-listen. Har Jernbanemuseet overtaget hele DSBs tegningsarkiv, eller gemmer der sig også noget på Rigsarkivet?

Steffen, mange tak for dit venlige tilbud! Jeg har skrevet en besked bagom.

Med venlig hilsen
- Benjamin

Rangerlokomotiv litra M

af Morten Flindt Larsen, København K, 14/6 2021, 14:30 (1262 dage siden) @ BenjaminA

Mange tak for gode svar!

Morten, tak for orienteringen. Jeg kan godt forstå obskure gamle rangerlokomotivet ikke står øverst på to do-listen. Har Jernbanemuseet overtaget hele DSBs tegningsarkiv, eller gemmer der sig også noget på Rigsarkivet?

Steffen, mange tak for dit venlige tilbud! Jeg har skrevet en besked bagom.

Med venlig hilsen
- Benjamin

Museet har overtaget hele tegningsarkivet fra DSB Maskinafdelingen. På Rigsarkivet ligger der ældre bygningstegninger men - mig bekendt - ikke materieltegninger. Rigsarkivet har dog nogle nyere materieltegninger deponeret hos jernbanemuseet men ikke ret mange.

--
Med vanlig venlig hilsen
Morten F. Larsen
Institut for teoretisk Modeljernbane

Rangerlokomotiv litra M

af Jesperreinfeldt @, 20/6 2021, 13:34 (1256 dage siden) @ Morten Flindt Larsen

Hej.
Jeg har fornylig bygget en M (59) og tegningerne til den fandt jeg da på Jernbanekilder !
Den er i 2 varianter i originaltegninger.[image]

Hilsen Jesper

Rangerlokomotiv litra M

af Morten Flindt Larsen, København K, 20/6 2021, 14:21 (1256 dage siden) @ Jesperreinfeldt

Hej.
Jeg har fornylig bygget en M (59) og tegningerne til den fandt jeg da på Jernbanekilder !
Den er i 2 varianter i originaltegninger.[image]

Hilsen Jesper

Nej, det er der ikke. De to varianter er Steffen Dreslers rekonstruktionstegninger, ikke originaltegninger, som vist var det, der blev efterspurgt. Steffens tegninger viser desuden heller ikke maskinerne forfra, som efterspurgt.

--
Med vanlig venlig hilsen
Morten F. Larsen
Institut for teoretisk Modeljernbane

Rangerlokomotiv litra M

af Morten Flindt Larsen, København K, 21/6 2021, 18:26 (1254 dage siden) @ Jesperreinfeldt
redigeret af Morten Flindt Larsen, 21/6 2021, 18:30

http://jernbanekilder.dk/catalog/Billedarkiv/r/10149/viewmode=infoview
http://jernbanekilder.dk/catalog/Billedarkiv/r/10254/viewmode=infoview/fc=3%3A960/qsr=M

Kære Morten
Søg og du skal finde!
Dreslers tegninger er fine, men desværre ingen målestoksforhold.
Bedste hilsner
Jesper

Hej Jesper og i andre,

Det var s.....! Jeg søgte ikke godt nok, må jeg med skam melde. Piiiinligt! En stor undskyldning til Benjamin for min misinformation. Dette har dog ført til nogle rettelser i jernbanekilder både nu og på sigt, så intet er så skidt, at det ikke er godt for noget.

Problemet med søgninger er, at folk søger forskelligt; af en eller anden grund søgte jeg under JFJ og ikke på "DSB M " (husk et blanktegn efter M'et, for ellers popper MA'ere, MZ'ere, MY'ere og andet uvedkommende ral op i søgeresultatet). Starter man sin søgning med at vælge emnet: Damplokomotiver, inden man skriver "DSB M ", så har man allerede indsnævret sin søgning og får på et splitsekund de to illustationer, som der er i jernbanekilder af DSB's M-maskine; et foto og en Steffen Dresler-tegning. Undlader man at bruge søgesyntakser (og blanktegnet efter M'et), så får man et meget mere "bredt" resultat med tusindvis af poster, som det tager syv lange og syv brede for søgemaskinen at få frem, fordi den skal finde hits overalt på serveren. Systemet har svært ved at håndtere meget korte "søgeord" på kun nogle få karakterer. Derfor hjælper det, hvis man indsnævrer søgeområdet ved at starte med at vælge det emne, man vil søge i. Men man er jo selv herre over, om man vil søge "på må og få" uden at bruge søgesyntakser.

De to tegninger, Jesper fandt, kan naturligvis bruges til bygning af en model af en DSB M, som lokomotivet så ud efter 1892, men nu var det jo en DSB M, som Benjamin søgte en tegning til, og en sådan tegning findes udover Steffens rekonstruktion fortsat ikke. De to tegninger, Jesper har fundet", er et godt udgangspunkt og ligger korrekt placeret under "DSB JF" men med med nogle forstyrrende oplysninger, som umuliggør søgning på "DSB JF M ". Der forestår i anden anledning en større oprydning i feltet Materieloperatør, litra og nummer, hvor denne og mange andre fejl vil blive rettet. Det vil forhåbentlig lette på søgningen generelt.

For alle Steffens tre rekonstruktionstegninger er filnavnet (som jeg troskyldigt har registreret ud fra) anført som 'JFJ', hvilket kun er korrekt for den første tegnings vedkommende. Nummer to tegning viser maskinerne ca. 1886 (?), dvs. som "DSB JF", ikke som JFJ-maskine. Den tredje tegning viser maskinerne efter 1892, dvs. som DSB maskiner, ikke JFJ-maskiner.

Jeg har nu rettet registreringsoplysningerne på Steffens tegninger, så registeringerne korrekt gælder for "JFJ M", "DSB JF M" henholdsvis "DSB M". Dette hjælper dog ikke entydigt på søgningen, da 'JFJ' er anført i filnavnet, så alle tre tegninger vil komme frem ved søgning på "JFJ", selv om de ikke viser JFJ-maskiner.

I en database er det altid bøvlet at skulle hive filer ud af systemet for at rette i filnavnet og derpå gennemføre hele registreringsprocessen én gang til, så filnavnene gider jeg ikke bruge min tid på at rette. Jeg nøjes med at konstatere, at med tilstrækkeligt mange forkerte oplysninger i filnavne, bliver ethvert stringent og struktureret søgesystem ubrugeligt. De øvrige feltoplysninger kan let og hurtigt rettes, det kan filnavne ikke, når filerne først er kørt ind i systemet.

Så der er flere grunde til, at vores respektive søgninger er gået lidt skævt.

De bedste hilsner

Morten

Rangerlokomotiv litra M

af Morten Flindt Larsen, København K, 25/6 2021, 13:36 (1251 dage siden) @ Morten Flindt Larsen

Hej Alle,

I forlængelse af ovenstående ændres søgefunktionen på jernbanekilder.dk nu således, at indholdet af feltet med filnavnet ikke længere vil være søgbart. Dermed er problemet løst for jernbanekilder.dk's vedkommende. Forhåbentlig vil ændringen ikke være til gene for nogen.

--
Med vanlig venlig hilsen
Morten F. Larsen
Institut for teoretisk Modeljernbane

Rangerlokomotiv litra M

af Morten Flindt Larsen, København K, 14/6 2021, 14:40 (1262 dage siden) @ Steff

Go' formiddag til Benjamin + MFL sæ´følig!

Som MFL jo så rigtigt skriver er de jo nok et spørgsmål om tid – lang tid – inden DJM kommer frem til EVENTUELLE litra M tegninger. Og hvor mange der så er ved jeg ikke, næppe andet end det nu kendte. Man bestilte en lokomotiv i England og fik det, basta! Eventuelle tegninger blev så fremstillet selv, hvis nødvendigt for fremstilling af ændringer.
De tegninger jeg har anvendt, fik jeg kopier fra af for længst – desværre – nu afdøde jernbaneentusiaster. Det var før det blev almindeligt med at scanne i bl.a. Tif. formater. Altså i heldigste forstand en tillempet A3 i noget ”kopiværk” der ikke lever op til nutidige krav. Men det var det der var og jeg var meget tilfreds. Hvor disse afdødes kopier/arkiver nu er henne ved jeg ikke. Men jeg kunne forestille mig noget er ved DMJK, da det jo ”var der” man var, da hobbyen for alvor startede op efter den 2. verdenskrig.
Jeg har tre tegninger, HL 81 samt en opmålingstegning med bedre målangivelser fra 1890 i Ar og endelig en salgskatalog tegning fra ”Lovca Engine Works”, hvor lokomotivet fremtræder i sin oprindelige udgave uden mål eller andet.
Send mig din mail (brug kuverten) og jeg sender det jeg har til dig.

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

Mon ikke også William Bay i sin tid har gennemtrawlet DSB's tegningsarkiv, da han I sin tid skulle tegne illustrationer til sine lokomotivbøger? Jeg tvivler lidt på, at der dukker yderligere op i fremtiden.

--
Med vanlig venlig hilsen
Morten F. Larsen
Institut for teoretisk Modeljernbane

Rangerlokomotiv litra M

af Steff, 14/6 2021, 15:20 (1262 dage siden) @ Morten Flindt Larsen

Enig, chansen for nye tegninger er nok ikke stor, nok mere NUL!!

Benjamin:

Kan du ikke skrive din mail igen, en eller anden (bandeord) jeg kender har ikke skiftet den gamle mailadresse ud med den nu gældende. Det skulle nu være iorden:-)
Beklager ulejligheden!!

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

Rangerlokomotiv litra M

af BenjaminA, 14/6 2021, 16:57 (1262 dage siden) @ Steff

Undertiden kan der dukke nyt op fra de mærkeligste steder.

[image]

For nyligt besøgte jeg Hedeland Veteranjernbane og så dette billede af et lille normalsporet lokomotiv i deres udstilling. Jeg troede at det var en gammel M-maskine solgt til entreprenørvirksomhed, men kun næsten. Det vidste sig at være VLTJ nr. 2, bygget af Hanomag, fotograferet ved byggeriet af Sæby havn 1909-10. Men den ligner :-)

Steffen, jeg har sendt en ny besked -tak!

Mvh
Benjamin

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak