Kære Flemming
Nu skal man jo være forsigtig med hvad andre MJ´er mener om den noget tiltagende ”teknikalisering” af modeljernbanen, med åbne- og dørlukkefunktioner på vogne, pantograffunktioner og ikke mindst lys- og lydfunktioner. Smag og behag er forskellig.
Men som dig synes jeg det er ved at tage overhånd, jeg har aldrig brudt mig om diverse røgfunktioner/spildedamp. Og fra cylinderne kan det jo IKKE være mørk/grå røg, det er hvid damp i virkeligheden. Og så sviner det og ser aldeles urealistisk ud. Det samme med lydfunktionerne med en fyrbøder der ustandselig rammer et metalgulv ved indfyring, forkerte fløjteangivelser etc.
Lysfunktionerne ved epoke III (faktisk op til 1975) skal MJ´erne nok sætte sig ind i, NUL lys ved plantog om dagen og ved andre tog, sær-, arbejds-, eller tog i venstre spor på dobbeltspor heller INGEN LYS, men Kendingssignaler i form af skiver! Hvor nemt kan det være, ikke sandt?
Røgfunktioner ser lidt bedre ud i større størrelser 0, 1 og LGB, men svinder jo tilgengæld endnu mere!!
Men det er jo meninger og der er andre der synes det er ”lige det” der skal til!!
Med venlig hilsen
Steffen Dresler
NB: Forlod et større klubanlæg da larmen fra alle de forskellige indbyggede lydeffekter nærmede sig lydniveauet for en "Boom-box" på "Bryggen" en varm sommeraften!!