Detaljer på Q-vogn

af BenjaminA, 23/3 2021, 20:28 (1344 dage siden)

Kære alle

Jeg er ny her, men glæder mig til at deltage og forhåbenligt bidrage til debatten.

Allerførst vil jeg gerne spørge om detaljer på de gamle Q-vogne, da jeg er ved at bygge en i skala 1.

[image]

Jeg har skrevet lidt om første del af byggeriet på min nye blog:
https://danmarki1940erne.wordpress.com/2021/03/15/at-bygge-en-q-vogn-del-i/

Jeg er i tvivl om hvordan de kæder, der kunne holde ventilationslemmene åbne og lukkede egentligt virkede. På alle billeder jeg kan finde, både analogt og digitalt, er det ikke rigtigt til at se hvordan de præcist virkede, og jeg vil gerne genskabe dem så korrekt som muligt. Var kæden fæstnet ved siden af hullet? Og havde det en lille studs for enden?

En anden ting ved samme lejlighed - er der nogen, der ved om alle grebene og håndbøjlerne på vognen skal være godsvognsbrune eller om de skal være sorte? Det er også svært at se på de gamle billeder....

Med venlig hilsen og på forhånd tak
Benjamin


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak