Jeg ser om jeg hellere vil ha en Hof hos Dekas!

Min gode MFL Esq.
Hvorfor er du pludselig blevet at tituleres som værende Esq ?
Jeg ved udmærket hvad Esq. står for, men er du så lige pludselig blevet sådan at titulere ? I så fald hvordan og hvorledes? Dette forum er vant til dit brug af sproglige finurligheder, hvilket ofte trækker en smule på smilebåndet, og det er naturligvis helt fint, men titlen Esq. er altså ikke noget der bruges i flæng, efter forgodtbefindende; det bør du vide, især set i lyset af dine åbenbare færdigheder, også på det sproglige felt.

Min gode hr. von Thun,

De følger vist ikke rigtig med i udviklingen. I det tidlige 20. århundrede blev Esq. skam brugt som en generel høflighedstitel for enhver mand i en formel ramme, og siden er titlen blevet mere "udvandet", om man vil. Jeg henholder mig her til den gængse definition på titlen, som kan læses her. Esquire er skam ikke nogen beskyttet titel, men De har ganske ret i, at der almindeligvis er en vis noblesse forbundet med de personer, der benytter den, hvilket jeg føler mig berettiget til at gøre som rentier.

Ja, der vil næppe ske den store forandring. Danmark er for lille til den slags småserier -- desværre.

Dine ord om egne ønsker, f. eks. ved selvbyg og hvad man kan få ud af sit eget model-anlæg, giver mig næsten "stikordet" til en bemærkning til det indlæg, jeg idag har på min hj.side, evp.dk. (Næsten) færdigbygning af mine fire små "Corona-færger". Der er også "store", synlige "fejl", som er udført således -helt bevidst.

Det er svært at skaffe det rette tegningsmateriale, og selv om man så får det, passer tegningen så tidsmæssigt til de billeder man har af færgen -- og til de tanker/ønsker man selv har om sin færges udseende. Jeg har nye billeder af en færge, som jeg evt. --af forskellige årsager-- gerne ser med et ældre udseende (f. eks. gammelt træ-styrehus).

Det kan jeg lave selv, og være glad for det, blot jeg gør opmærksom på det ved billederne / i teksten. Hertil kommer så, at styrehusene er "løse" (sat "løst" fast ), så den, der evt. arver færgerne, kan "nemt" selv bygge et "blik-styrehus", og sætte det på i stedet for.

Erik V.
evp.dk

Well, på den ene side har du naturligvis ret, at man bestemmer selv. Men det bør jo så helst være på et oplyst grundlag. På den anden side synes jeg, at branchens kutyme er stærkt kritisabel.

Grundlæggende er det forbruger vildledning at kalde noget for en model, når det ikke er en model af noget som helst. Men jeg mener også, at det er forbrugervildledning, når én og samme producent som Piko slår sig op på nyudviklede fabelagtige loks som DB 181.2 og det ny ispindefarvede tjekkiske el-lok på den ene side og på den anden side leverer man de ovenfor drøftede såkaldte danske Tuborg vogne, der bare har fået en anden farve. Spørgsmål: hvordan kan jeg vide, at det betaler sig at købe Piko?

Roco er i færd med at markedsføre - for normal pris - 40 år gamle modeller som ÖBB 4010 Transalpin, der bliver sendt på markedet uden at være ordentligt kvalitetskontrollerede og uden fx. nyudviklede koblinger - og Roco genudsender DSB modellen af BR 605 ICE-TD (den hvide) til efteråret med det samme 8-polede decoder stik som for 13 år siden - altså uden at være opdateret til dagens standard - til fuld pris. Det er i min optik også forbrugervildledning. Spørgsmål: hvordan kan jeg vide, at det betaler sig at købe Roco?

Lokomotivet var vel det eneste tidsskrift, der seriøst beskæftigede sig med om en model er korrekt og troværdig. De store tyske tidsskrifter kritiserer ikke udsendte modeller eller fabrikanter, men nøjes med at skamrose udvalgte nyheder, især de seneste ny-udviklede modeller.

Man kan selvfølgelig for sig selv bestemme kun at ville købe fra producenter som McK og Dekas. Og man kan prøve at opbygge en sådan relation til sin forhandler, at han ærligt siger, "den er ikke til dig", omend forhandlernes opgave jo bare er at få noget langet over disken. Og man kan glæde sig over, at personer som Morten giver et så tilbundsgående svar i et forum.

Ville du købe en 13 år gammel bil uden at få dens alder at vide?

Hej Ulrik.

Tak, det er dog en slags anerkendelse af datidens anstrengelser. Jeg skulle dog kun levere billederne (som jeg ofte allerede havde optaget på mine/vore ture), men det var da rart, at nogen kunne bruge billederne til noget "fornuftigt". Jeg fik -som regel- ønskerne fra daværende John B. Dyrkilde (model-artikler i "Jernbanebladet"), som så videresendte til Liliput´s agent -- somme tider skete det direkte fra agenten.

Også i de tilfælde var det et problem, at man/jeg kun havde sort/hvide billeder, men dels var det billigere (børnene skulle have mad i maven og fodtøj på fødderne), men samtidig ønskede Ulf Holtrup helst sort/hvide billeder (optaget på sort/hvid film) af hensyn til gengivelserne i SIGNALPOSTEN. Det kan man ærgre sig over nu.

Tænk, om man havde haft digitalkameraer dengang.

Hilsen,
Erik V.

Allerede i 1966-67 havde Liliput 25 "danske" modeller i programmet - lige fra dette damplokomotiv litra PR 930 (!) til hvide og brune godsvogne, masser af kulørte tankvogne, vinrøde passagervogne.....

I katalogteksten står om PR-lokomotivet: "... et smukt og typisk dansk damplokomotiv, der hører til en rigtig dansk togstamme." Jeg tror, at jeg lader teksten tale for sig selv.

To-tre år senere var sortimentet på hele 33 modeller, og brochuren nu i farver:

Damplokomotivet hed nu litra T - meget smart, for så havde Liliput pludselig to danske lokomotiver i programmet.

Bortset fra det var Liliputs første serie af Hd- og Ial-/Iar-vogne meget smukke med stor dybde i strukturen, mens de senere serier ikke havde denne udstråling. Årsagen var den enkle, at første serie var støbt/malet sorte, derefter malet brune hhv. hvide, mens de næste serier var støbt i gult materiale og derpå malet, hvilket gav vogne med en 'død' overflade.

I øvrigt står der ikke direkte ved de enkelte vogne, at det er "modeller", men blot f.eks. "kølevogn efter DSB litra If", og så er firmaet jo frit stillet - "litra If" har blot været en inspiration.

Med venlig hilsen,

Flemming Søeborg

Hejsa,

Liliputs T-maskine var baseret på helt nye forme og værktøj til en tysk BR 38, mens den ældre PR-maskine var baseret på ældre forme, der gengav en BR 38 med tagrytter, som én af de danske T-maskiner også havde. Dette ændrer ikke på, at litraet "PR" var forkert, men det fik man rettet på den nye model, som var af en på tidspunktet meget høj standard. De to modeller var ikke katalogført samtidig. Hvem der har prakket Liliput litraet "PR" på, må guderne vide, for den kunne lige så godt have være litreret T. Det må være en dansker med kendskab til (eller rettere manglende kendskab til) danske damplokomotiver, for litra PR er næppe blevet valgt af østrigerne alene.

Årsagen til T-maskinen hed Pr 930 fra starten skyldes Valby Hobbys Fru Elmborg.
Og det er Fru Elmborg der selv har fortalt det til mig.
Lilliputs importør, var kommet ind for at vise de Danske vogne som sku komme og de talte om muligheden for et Dansk Damp lok.
Man kiggede så i den tids blade, hvor man fandt en liste over Danske lokomotiver. Og valgte det som var tættest på den 38èr nemlig Pr. T og N var ikke med i den oversigt.
Jeg mener det var HobbyBladet.
Det blev så rettet efter nogle havde fortalt at det var en T-maskine.
Det var også Fru Elmborg og hendes mand som valgte Av og Asm som litra til de 2 bogievogne.
Jeg ved ikke om det også galt tagrytter postvognen.
Mvh. Ole Vedel