Superflot italiensk modeljernbane, epoke III, H0, film
Kære Claus
Det er ihverttilfælde for undertegnede, meget sjældent jeg ser video/film om Italienske modeljernbaner/jernbaner. Det er jo nogle gevaldigt interessante lokomotiver der anvendes, flerstrøm. Ligeledes er det imponerende se se kraftoverføringen fra den ene store motor i vognkassen via blindaksel og kobbelstænger.
At man så er heldig at komme ind på en side, hvor der er visninger af faktisk de samme typer som på modelbanen i virkeligheden, gør det meget mere interessant.
Med de hastigheder de kører på filmene må der virkelig have været tale om en meget, meget fin afbalancering af de bevægelige dele.
Hører jo godt nok ikke hjemme på denne side, men på flere af de elektriske lokomotiver, både gods som passager ser det ud som om at der er en "skorsten"? på en af "næserne" og der kommer damp/rød ud. Har togstammerne været dampopvarmede trods elektrisk drift eller har man beholdt dampvarmen, da der tilsyneladende var en del damplokomotiver i drift ret sent.! Nå, det kan jo undersøges.
Tak for henvisningen og god weekend til alle
Med venlig hilsen
Steffen Dresler