Ville det ikke være mere overraskende hvis Märklin tilbød et sæt Bcm vogne i korrekt længde?

Mvh.

Jan

Jo, det kunne godt overraske!
Faktisk vil jeg gerne udstille mig selv som værende tæt på dobbeltmoralsk mht til fx Märklins produkter. For på den ene side er det rart med noget som fungerer - lige ud af æsken og nogle gange til netop en fornuftig pris.
Men nogle af deres produkter (ikke alle!) er så langt fra virkeligheden at jeg ikke synes det giver mening. Min dobbeltmoral dukker så op når en mere realistisk vogn eller et lokomotiv så bliver meget dyr, men faktisk ikke fungerer særlig godt. Min Heljan E-maskine som eksempel...
Jeg synes faktisk det er svært, for jeg vil gerne både have noget som ligner virkeligheden, men det skal også fungere.... Og gerne uden at pengekassen bliver tømt helt....

Med andre ord - jeg er svær at stille tilfreds, og måske kan et firma som Märklin derfor blive ved med at sælge ting som kun opfylder en del af mine ønsker?
Jeg har dog ingen planer om at købe de nævnte vogne!

Kære alle

Dette er ikke et forsvarsskrift for Märklin (M). Men M har siden begyndelsen af deres tid fremstillet lokomotiver og vogne beregnet for M systemet (som Trix Express med deres system) med deres vekselstrøm 3-skinne og i mange, mange år også skinne radier. Som andre firmaer var målestoksforholdet 1:87 (H0) en rettesnor nok mest med sporvidden på de 16,5 mm. Det var ikke noget problem at holde en næsten korrekt længde på korte lokomotiver og vogne, men da man begyndte at fremstille metalblik vogne efter tysk D-togs forbillede af før- og efterkrigstyperne måtte man konstatere, at man ikke kunne køre med ”korrekt længde” vogne på metalskinnerne, altså forkorte vognene til de ”berømte” 24 cm. Og dette gjorde så også 2-skinnefabrikanterne som Fleischmann, Trix, Riverossi og Jouef m.v. Det vil sige at vognmateriellet havde en størrelse i længden og for at tilpasse udseende en anden størrelse i højden, f.eks. 1:90 for slet ikke at tale om forskellige hjulflanger og koblinger.

Først i begyndelsen af 1960´erne begyndte både brugerne og fabrikanterne at udvikle større sporradier og dertil hørende vognmateriel, nu fremstillet i kunststof, plastik af forskellige typer.

Det tyske MJ blad MIBA (ikke MOROP, de interesserede sig kun for ens standarder) kørte benhårdt på at få så korrekte modeller længdemæssigt som muligt og dertil hørende bl.a. flex skinner, der dog kun passede til alt enden end M. Man opbyggede den såkaldte ”REPA-bahn” hvor MJ-entusiasten Rolf Ertmer viste vejen frem.

Efterkrigstidens nu længere UIC passagervognsmateriel klasse X (26,4 meter vogne) og Y (24,5 meter vogne, f.eks. DSB B-vognstyper) gjorde, at med det tilrådighedværende skinnemateriel, kunne en målestokskorrekt vogn slet fremstilles (anvendes på) og igen gik man på kompromis med at størrelsen blev 1:100 fremstillet ligeledes optisk korrekt. Men flere og flere fabrikanter begyndte nu at fremstille målkorrekte modeller i 1:87 samtidig med at skinneradierne kunne bygges større og større. MEN AF HENSYN TIL EGNE KUNDERS MULIGHEDER på M egne skinner uanset R, forblev størrelsesforholdet på de længste modeller (1:1) at være afkortede fra 1:100 til 1:93,5.

Det er ingen hemmelighed, det står anført i katalogerne hvilken størrelse, hvis ikke lige 1:87!! Så som i alle andre køb har køberen også en hér en forpligtigelse til selv at undersøge størrelsesforholdet, især ved samkørsel med andre fabrikanters modeltog.

Men man skal jo lige vide det!

Med venlig hilsen
Steffen Dresler