EB 3201 fra Piko

af Flemming Søeborg, 25/1 2021, 11:47 (1407 dage siden)

Her er billeder af Pikos nye Vectron-model af DSB's litra EB-lokomotiver, taget i al hast uden videre kommentarer. Jeg har ikke kunnet kontrollere, om alle påskrifter er med (og korrekte), da jeg endnu ikke har set billeder taget af påskrifterne på siderne - de fleste tilgængelige billeder viser mest lokomotiverne skråt forfra, så det ville være dejligt, hvis nogle ville vise mere detaljerede billeder af de virkelige lokomotiver.
Der er masser af detaljer på modellen, og den eneste lille 'afvigelse', jeg kan se, er, at håndbøjlerne ved dørene blot er støbt med i formen - men det ses ikke ved 'normal' betragtningsvinkel/afstand. Det er en flot model - der vejer godt til: 425 gram - og så endda med plast-overdel. Jeg glæder mig til at afprøve modellen, der er digital med lyd. Nok om det - her er billederne:

[image]

[image]

[image]

[image]

Hmm .... en symbolladet dato...

[image]

[image]

Med venlig hilsen,

Flemming Søeborg

Pikos præsentationsvideo af EB 3201

af Nordexpress, 25/1 2021, 14:16 (1407 dage siden) @ Flemming Søeborg

Og her er Pikos præsentationsvideo del 2 med Dr. Wilfer og Matthias Fröhlich:

Piko Vectroner mm

Præsentationsvideo del 1 med tyske veteraner og annoncering af expert plus i eftersommeren DR litra 83.10 med ny Piko XP 5.1. decoder: togvægtstyret røgudvikling, lyd synkron med hjulomdrejninger og elektrisk kobling:

Piko Neuheitenvorstellung Teil 1

Avatar

EB 3201 fra Piko

af Carsten B. Thomsen, Frederikshavn, 25/1 2021, 18:19 (1407 dage siden) @ Flemming Søeborg

WOW - den er vanvittigt flot!

--
Med futlig hilsen
Carsten B. Thomsen

Fremo-medlem, H0 2-skinne DCC, dansk (incl. udenlandsk materiel, der kører/har kørt i Danmark), epoke III til VI - dog primært IV.

EB 3201 fra Piko

af Erik Olesen, 25/1 2021, 21:43 (1407 dage siden) @ Flemming Søeborg

PIKO har behændigt “glemt” de skrå håndbøjler på dørene.
Dem reklamerer Roco med at de har husket (og har dem med på billederne).

EB 3201 fra Piko

af Bent Larsen, 31/1 2021, 10:50 (1401 dage siden) @ Erik Olesen

Hej
Når jeg læser i forskellige fora, og snakker med folk, er der ikke enighed om den ekstra “ dims” på døren. Er det en håndbøjle eller et ekstra dørhåndtag, der er på døren ?
Vh
Bent Larsen

EB 3201 fra Piko

af Svend B J, 31/1 2021, 11:37 (1401 dage siden) @ Bent Larsen

Hej
Når jeg læser i forskellige fora, og snakker med folk, er der ikke enighed om den ekstra “ dims” på døren. Er det en håndbøjle eller et ekstra dørhåndtag, der er på døren ?
Vh
Bent Larsen

.
Det er denne "dims"/dette håndtag der mangler på modellen fra Piko, men som kommer på modellen fra Roco

[image]

--
Svend
[image]

EB 3201 fra Piko

af Erik Olesen, 1/2 2021, 21:19 (1400 dage siden) @ Svend B J

Ud over de manglende håndtag på dørene er det også galt med tagrenderne over dørsektionen, hvor forbilledet har en lang tagrende og PIKO kun en kort over selve døren.

Dansk model?
Næh, en tysk model i danske farver!

EB 3201 fra Piko

af Lasse S, 2/2 2021, 14:55 (1399 dage siden) @ Erik Olesen

Jeg tror aldrig nogensinde der udkommer en eneste model, uden der er "fejl" i udførelsen ;-)

Bortset fra dét, så er der også tyske Vectron lokomotiver med lang tagrende. PIKO har bare valgt kun at lave den model med kort tagrende.
Man kan så også diskutere om boogierne er detaljeret nok i forhold til Vectron lokomotiverne fra Roco og LS Models.
Meeen jeg vil da sige, der kunne være større ting i vejen med modellen fra PIKO. Efter min mening er det her virkelig ovre i småtings afdelingen . . . og jeg vil ellers normalt betegne mig selv som en "nittetæller".

Selv MCK maskinerne får jo også hug for ikke at være 100,00 % korrekte :-)

Jeg synes nu PIKO er lykkedes ganske fint med EB lokomotivet. Personligt ser jeg dog mere frem til Roco´s model, selvom der alligevel nok ryger en PIKO i indkøbskurven.

EB 3201 fra Piko

af MR Godstog, 3/2 2021, 16:50 (1398 dage siden) @ Lasse S

Så til alle jer som vil have en EBer i AC tænker jeg man heller må skynde sig, jeg ved ikke om det samme er gældende for alle forhandlere i DK, men hos Hobby kæden oppe i Nørresundby er der åbenbart ikke flere AC er tilbage, hmm hvorfor ved jeg ikke, så jeg er godt nok glad for at min var bestilt da (; Hvis det kan være rigtigt altså, det lyder bare lidt underligt men okay hvis deres kunder deroppe mest er til DC kørsel ja så kan jeg godt forstå det tja eller måske jeg bare var den sidste i rækken som fik besked om at min EBer er kommet hjem, nå men nu glæder jeg mig bare til den dugger op med posten, også glæder jeg mig bare til at Roco s også kommer (;

EB 3201 fra Piko

af Lasse S, 3/2 2021, 20:24 (1398 dage siden) @ MR Godstog

PIKO plejer faktisk at være flinke til at lave genoptryk af de fleste af deres modeller. Men det er selvfølgelig ikke noget man kan tage for givet. Til gengæld plejer de ikke at ændre litrering på lokomotiverne, når de genoptrykker. Det er så vidt jeg har erfaret kun Roco der kan finde på det.

Tagcloud

Märklin Fleischmann Roco Peco Pico Heljan Hobbytrade Hobby trade Brekina Busch Epokemodeller ESU Evergreen Faller Lenz Togmodelle Viessmann modeljernbane Long modeltog modeltoge modeltogbane togbane DSB legetøjstog modeltogklub 1/87 1/45 spor H0 køreplanskørsel modeltogbilleder tog lokomotiv veterantog sporplaner station banegård godstog persontog Intercitytog remise modelbane

Jernbanebøger

Sorøkatastrofen

Sorøkatastrofen
Pris 225 kr.

Læs mere

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak