MTB drev
Hej Skott
I FdMJK har vi valgt at bruge MP5 drevene fra MTB som erstatning fir vores aldrende Fulgurex og Lemarco drev. På min egen bane hjemme er MTB’erne også blevet installeret i stor stil, da de er nemme at have med at gøre.
Fordelen ved drevene er, at de kan bruges til mange skalaer, lige fra N og op til de større skalaer som H0 og 0. Alt efter hvordan du ønsker st styre dem, kan der være forskel på hvilken af modellerne du med fordel kan vælge.
Styringen kan være impulsstyret, konstant spænding eller polvending, alt efter hvilken model der vælges, ligesom man får op til 2 indbyggede relæer til eksempelvis polarisering af hjertestykker eller tilbagemeldinger.
Alt efter placeringen af drevet, så kan et nyt drev monteres på ca 10 min, hvis de 10 tommelfingre ellers er samarbejdsvillige. Det er en fed ting, at tilslutningen af kabler kan klares med et stik fremfor at skulle lodde, hvilket gør det noget nemmere at have med at gøre under anlægget.
Tag eventuelt et kig på https://fb.watch/2XDNrwPNWG/, hvor jeg viser lidt om drevet (og de 10 tommelfingre).
Mvh
Lars