Ny personvogn ved Nystrup Grus A/S

af Claus Nielsen, 10/8 2020, 13:08 (1575 dage siden)

På den gamle 1/35 skala udgave af Nystrup Grus’ lille industribane havde jeg 2 bogievogne til arbejdertransport.

I min nye skala 1/19 ville bogievogne blive alt for store. Heldigvis viste det sig ved lidt forskning i arkiverne, at grusfirmaet også havde en lille toakslet personvogn. Den er jeg ved at bygge på basis af et byggesæt i laserskåret finer. Rammen var helt uden detaljer, så der har jeg suppleret med lidt beslag og bolte i plast. Se status på byggeriet på Nystrup Grus-bloggen. Vil du bare se billeder af vognen, kan du nøjes med at se billederne nedenfor og blive her på forummet.

[image]
De fleste af byggesættets dele spredt ud på mit arbejdsbord.


[image]
Vognkassen inden montering af sæder og tag.


[image]
Ramme med hjemmegjorte detaljer i plast.


Jeg afventer i øjeblikket et par koblinger, men håber at kunne afslutte vognen inden længe.

Mvh
Claus N

Ny personvogn ved Nystrup Grus A/S

af race, 10/8 2020, 15:13 (1575 dage siden) @ Claus Nielsen

Hej Claus

Det er et spændende byggeri, hold os venligst opdateret!

Mvh
Arne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak