For at undgå at denne tråd eksploderer igen, vil jeg indledningsvis bemærk at jeg er enig i at BRAWA med mellemrum har sendt nogle fantasimodeller på markedet.

Det hører heldigvis til sjældenhederne, og generelt syntes jeg at BRAWA´s modeller er solidt og grundigt modeljernbane håndværk – prøv f.eks. at betragte deres hjulsæt, trin og andre små detaljer – det kan vist ikke gøres meget bedre, og køreegenskaberne er fortræffelige. Det er i øvrigt også forholdsvis svært at beskadige rangertrin og andre små detaljer på BRAWA´s modeller, det samme kan man ikke sige om de fleste andre fabrikater.

Er man meget nøjeregnende er modellen af GULF Oil vognen en fantasimodel, men kun hvad angår vognens nummer. Havde BRAWA valgt at give vognen nummer ZE 503 160 havde modellen passet acceptabelt på forbilledet, en 19.240 liter tankvogn bygget af Scandia 1946 og med en svejset tank fra Kastrup Maskinfabrik. Længde over puffer 8,46m og akselafstand 4,5m helt som BRAWAS tidligere modeller fra Dansk Shell A/S. Gulf vognen blev udrangeret i 1966 og fik ikke UIC påskrift.

Hejsa,

Er man meget nøjeregnende, er nedenstående model en fantasimodel, bortset fra lokomotivets litra og nummer (om end ikke skriftsnittet), der og så er fantasi). Modellen er solidt og grundigt modeljernbanehåndværk, ja formentlig mere solidt end Brawas. Det er forholdsvist svært at beskadige den, selv under hårdhændet leg, og prøv f.eks. at betragte hjulsæt, trin og andre små detaljer, som passer acceptabelt til forbilledet. Det kan sikkert godt gøres bedre men er en udmærket model til sin målgruppe.

Dine taleksempler ved jeg ikke, hvad skal bruges til, men jeg vælger jo heller ikke mine modeller ud fra hovedmålene og skitserne i DSB's driftsmaterielfortegnelser, så det kan være derfor. Vil man have sådanne modeller, er det naturligvis helt legitimt. Det er fint nok, at folk blot er nøjeregnende og ikke meget nøjeregnende. Det skal de have lov til. Det forekommer mig så til gengæld at være temmelig opstyltet og naragtigt at gå ind i en debat med folk, der har et skarpere blik på modeller og vælger dem ud fra helt andre præmisser, end man selv gør, især hvis det sker i den naive tro, at ens argumenter for acceptabel standard kan overbevise dem. Det kan de ikke og man opnår i bedste fald kun at blive til grin.