M/F Svea fra HH-overfarten i 1:87

Baggrunden for denne er model er følgende:

Da jeg langt om længe fik plads til et modeljernbaneanlæg, skulle der helst være en færgestation. Jernbanefærgetrafikken har nemlig været en betydelig del af jernbanetrafikken førhen, og er derfor et oplagt emne på modelbanen. Og der har været jernbanefærger i alle mulige størrelser, så man skulle nok kunne finde et forbillede.

Der begyndte så småt at tegne sig et billede af den plads, der blev til rådighed. En ting stod fast, færgen skulle være en enkeltsporet af slagsen, da sporskifter på færgeklapper mm, kræver at man er en særdeles ferm modelbygger. Derfor så er det vel også mest i klubber, at man ser de to- og fler-sporede færger. Og selvfølgelig fordi man som regel har pladsen til selv store færger.

Gik og skævede meget til Svea-modellen fra Scheuer Modeller (der var en resinmodel), der havde en fin størrelse til et hjemmeanlæg. Plads til 7-8 godsvogne eller 2½ personvogn. Og så rammer udgaven ret præcist den periode jeg interesserer mig for, nemlig årene 1955-1964. Den har også noget fynsk i sig, da den oprindeligt sejlede som "Fyn" på Fredericia-Strib overfarten, og var flagskibet her.

Min svoger hørte om dette og tilbød straks en hel komplet model af Svea, mod at jeg betalte alle omkostningerne. Dette kunne jeg ikke stå for, da jeg vidste han er en meget dygtig modelbygger.

Og så gik han ellers i gang, ud fra tegninger i Signalposten og Lokomotivet. Det tog 1 år. Færgen blev bygget op i balsa. Løsdelene var ikke overraskende det mest kostbare ved projektet.

Og hånden på hjertet, havde jeg selv skullet i gang med resinmodellen, så tvivler jeg på at den var blevet færdig lige med det samme, da der jo lige er et modelbaneanlæg, der er ved at blive bygget op. Det var nok heller ikke endt med det samme slutresultat ;-)

Er i hvert fald godt tilfreds med resultatet. Den kan sagtens måle sig med de modeller jeg har set af Svea.

Færgegalgen er et tysk samlesæt, den rammer en dansk udgave ret godt. Det gør ikke noget at den måske er lidt kraftig i det, for så kan rangermaskinerne nemlig køre ud på klappen uden problemer. Vingehjulet er en løsdel fra Freja Modeller, og det er simpelthen super at vi har en "køkkenbordsfabrikant" der laver så skønne løsdele. Han har i øvrigt også en galge, og den kan også fås færdigloddet.

Virkelighedens Helsingør havde en anden type færgegalge, men dette var så et af de kompromiser der måtte indgås. Modeltog og kompromiser er tæt forbundne! :-)

Og hvad blev prisen for modellen? Ja den endte på 4000 kr. til almindelig oplysning. I øvrigt det samme resinmodellen alene ville have kostet. Og ja der mangler lige lidt letraset :-)

Mvh
Claus

[image]

Hej Claus

Det er en misundelsesværdig flot færge du har "fået", tillykke med den, jeg håber du får meget glæde af den. Færger er blevet en stor "dille" på danske anlæg og det er jo ikke så svært at se hvorfor.

Venlig hilsen.

Flemming.

Hej Flemming

Ja det er vist det helt store "hit" med færger på hjemmeanlæggene.

Vil tro at "Svea" ny/gl. udgave sammen med "Morsø", nok er nogen af de mere almindelige modeller, da de ikke stiller helt urimelige pladskrav. Og spormæssigt, er de jo uhyre behagelige at have med at gøre.

Er der så nogen der har forslag til hvordan man gør det rent "teknisk", når snakken går på køreplanskørsel med enkeltsporet færge? Stammen kan af gode grunde jo ikke "forsvinde" igen uden videre, hvis færgen er stationær. Her er det jo lidt nemmere med to eller flere spor.

Hos Thy Jernbaneforening har de i øvrigt lavet en rigtig smart løsning. Her har man simpelthen placeret forenden af en færge op til en væg, og så går sporene ind til en "rist" bagved vægggen. På denne måde vil man meget nemt kunne have indgående og udgående stammer med i spillet.

Mvh
Claus

Hej Flemming

Ja det er vist det helt store "hit" med færger på hjemmeanlæggene.

Vil tro at "Svea" ny/gl. udgave sammen med "Morsø", nok er nogen af de mere almindelige modeller, da de ikke stiller helt urimelige pladskrav. Og spormæssigt, er de jo uhyre behagelige at have med at gøre.

Er der så nogen der har forslag til hvordan man gør det rent "teknisk", når snakken går på køreplanskørsel med enkeltsporet færge? Stammen kan af gode grunde jo ikke "forsvinde" igen uden videre, hvis færgen er stationær. Her er det jo lidt nemmere med to eller flere spor.

Hos Thy Jernbaneforening har de i øvrigt lavet en rigtig smart løsning. Her har man simpelthen placeret forenden af en færge op til en væg, og så går sporene ind til en "rist" bagved vægggen. På denne måde vil man meget nemt kunne have indgående og udgående stammer med i spillet.

Mvh
Claus

Hej Claus

Ja der rammer du så et kildent punkt, for når færgen er fyldt med vogne og det uanset antallet af spor, ja så er man lige vidt - for hvor skal man nu gøre af næste "portion"???? Løsningen med skjulte spor bag ved færgen/væg er nok det mest realistiske, man kan gøre, når nu den s.... færge ikke bare sejler sin vej og lader en anden komme til. På vores Kosøre station skal der være to storebæltfærger og så vidt jeg ved er der lagt nogen særlige "færgespor" hvor noget af det der skulle have haft en sejltur - må holde. Endvidere "krydser" de internationale ekspresser og landsdelsekspresserne på bæltet, dvs. at vognene bliver trukket i land igen, efter kort tid og genbrugt til et modsat kørende tog. Ikke helt efter bogen, men hva f.... skal man ellers gøre? Dette er ellers Hennings (HO87)område og han skal nok reagere hvis det jeg har skrevet er noget vrøvl. :-D :-D

Venligste hilsner

Flemming

Er der så nogen der har forslag til hvordan man gør det rent "teknisk", når snakken går på køreplanskørsel med enkeltsporet færge? Stammen kan af gode grunde jo ikke "forsvinde" igen uden videre, hvis færgen er stationær. Her er det jo lidt nemmere med to eller flere spor.

En superflot model som billederne vist ikke yder fuld retfærdighed.
I MJK H0 har vi en tresporet model af Prinsesse Benedikte. Hun indgår i køreplanen på den måde, at den sydgående Nordekspres i form af tre overførselsvogne bliver sat om bord og efter et par timers køreplanskørsel, hvor vi antager at færgen har været en tur i Tyskland, bliver den nordgående Nordekspres trukket i land. Helt tilfældigt er oprangeringen den samme som den sydgående Nordekspres...
Ind imellem bruges de to øvrige spor på færgen til at simulere godstrafik til og fra det sydlige udland efter samme princip som for Nordekspressen.

--
Tommy Nilsson
Webmaster
www.signalposten.dk

Fotos er taget med et af de nye Olympus kompaktkameraer. Men lyset kunne godt have været bedre. Det er dog noget besværligt at flytte rundt med modellen, så i stedet at risikere noget, så tog jeg billederne fra stedet.

Den brug af færgen lyder som en rigtig god ide, og det kan jo også bruges på en enkeltsporet stationær færge. Stammen bliver kørt om bord, "forsvinder" i et par køreplanstimer og kommer tilbage igen som "ny" stamme.

Et andet godt forslag jeg hørte, var at køre vognstammen ind i et pexiglasrør fra bagenden og så lade vognstammen "sejle" til udlandet på den måde. Og med et nyt pexiglasrør med en anden stamme, kommer så en ny stamme fra udlandet i land. Men det vil være pladskrævende, tror ikke der bliver helt så meget at rutte med.

Mvh
Claus

Både MJK H0 og SMJK har en model af Prinsesse Benedikte (ikke personen - færgen!) på deres anlæg. MJK H0´s er ikke overraskende i størrelse H0 mens SMJK´s er i dobbelt-H0. ;-)

[image]

--
Tommy Nilsson
Webmaster
www.signalposten.dk

Her er endnu en "model" færge - Venøsund II bygget i 3D i Second Life.

[image]

Tegningen er venligst stillet til rådighed af EVP, der selv har bygget færgen i H0.

--
Tommy Nilsson
Webmaster
www.signalposten.dk

Ja, --og så er der de fordele ved de små færger uden spor:

1) De fylder ikke så meget (læs: langt mindre).

2) Man kan anlægge et havnespor ned til en perron lige ved siden af færgen (Kalvehave, Hundested, Rudkøbing m. v.). Dertil kan man rangere sit tog og have en personvogn eller to / en skinnebus med derned, og evt holdende og afvente næste færge, nøjagtigt, som hvis de/den var kørt ombord på en større jernbanefærge.

3) Man undgår problemer med færgeklap og afsporinger ved ombordsætning på færgen (men har ellers de samme rangermuligheder. En evt henstående godsvogn i bunden af sporet kan fungere som "pakhus" (Kragenæs). En evt. stykgodsvogn kan blive tømt på havnen, og indholdet kørt ombord på færgen med sækkevogn eller gaffeltruck.

Erik V. Pedersen
www.evp.dk

Det er da vist ikke en jernbanefærge.

Det er da vist ikke en jernbanefærge.

Næ - det har jeg vist heller ikke påstået. Men som EVP skriver, er typen ganske velegnet til modelbanebrug.

--
Tommy Nilsson
Webmaster
www.signalposten.dk

Næh, men alle de andre færger som har været nævnt, har været jernbanefærger. På den anden side er Venøsund vel nærmest i robådsstørrelse, den ville sikkert se pudseløjerlig ud hvis der kom en jernbanegodsvogn om bord.

Næh, men alle de andre færger som har været nævnt, har været jernbanefærger. På den anden side er Venøsund vel nærmest i robådsstørrelse, den ville sikkert se pudseløjerlig ud hvis der kom en jernbanegodsvogn om bord.

---------

Undskyld ! ! !

Hvad tænker / taler Erik Olsen om ???

Har der ikke været vist en second life illustration af VENØSUND II ??? -- står der ikke netop i min tråd, at man laver en havnebane ned til færgen, --så man undgår, at køre vogne ombord (det gælder også "jernbanegodsvogne").

Det er jo ikke alle, der -pladsmæssigt- har en riddersal til rådighed. For dem, var/er disse indlæg måske en idé.

Erik V. Pedersen.
www.evp.dk

Kunne Venøsund II bruges som jernbanefærge eller er den for lille?
Hvilken jernbanefærge er den mindste, der har været i drift i Danmark?

--
Tommy Nilsson
Webmaster
www.signalposten.dk

Hvilken jernbanefærge er den mindste, der har været i drift i Danmark?

Angiveligt færgen Hvalsund.
Citat fra Nordjyllands Jernbaner, her fra siden om Færgeoverfarten Sundsøre - Hvalpsund:
"Den var dieseldrevet, og havde et enkelt jernbanespor og kunne overføre fire godsvogne eller 22 personbiler. Det blev Danmarks mindste jernbanefærge."

http://www.baner-omkring-aalborg.dk/?Hvalpsundbanen:Sunds%F8re

Hej.
Der var faktisk en anden jernbanefærge, som så vidt jeg kan finde ud af, var noget mindre. Det drejer sig om færgen ”Sønderjylland”, som sejlede mellem Assens og Aarøsund.
Sporet ombord var smalspor (1000 mm) og blev brugt til at overføre roevogne fra Haderslev Amts Jernbaner til Assens sukkerfabrik.
Se linket http://www.kwmosgaard.dk/ferries/soenderjylland_1921.htm
Jeg kan huske at have sejlet med færgen – formentligt i 1960’erne. Jeg kan dog ikke huske noget om jernbanespor – det har vel heller ikke været i brug på det tidspunkt?
Ifølge artiklen er overførslen af roevognene fortsat til 1950, selvom HAJ blev nedlagt i 1939.
Ifølge artiklen var ”Sønderjylland” 27,30 m lang, mens ”Hvalpsund” var 40 m lang ifølge AHJ-bogen (passer vel også med 4 jernbanevogne?).

M.v.h. Poul Erik.

"HVALPSUND" hjemmehørende samme sted (Hvalpsund-Sundsøre)

Erik V. Pedersen
http://evp.dk/index.php?page=hvalpsund---sundsore-overfarten

- en ganske interessant færge at tilføje sit anlæg kunne også være M/F "Ærøsund" - angiveligt Danmarks eneste privatejede jernbanefærge i. flg Dansk Illustreret Skibsliste 1981. Den overførte godsvogne fra Svendborg til Ærø - over til "verdens længste jernbane" i Ærøskøbing. Banen gik nemlig fra havnen til "Paradis" - vistnok et gartneri i Ærøskøbing - sporet var kun et par hundrede meter. Hermed skulle det med logistikken også være løst, da det med sikkerhed var de samme vogne der kom retur... Jeg har en enkelt gang i 90'erne - da jeg boede i Svendborg set et udflugtstog blive rangeret ombord.
mvh
Christian

Undskyld

Du behøver da ikke undskylde.

Har der ikke været vist en second life illustration af VENØSUND II

Hvad er second life?

står der ikke netop i min tråd, at man laver en havnebane ned til færgen, --så man undgår, at køre vogne ombord (det gælder også "jernbanegodsvogne").

Det er vel ikke din tråd, du mener nok dit indlæg. Jeg havde kun læst Tommys introduktion da jeg svarede.

!!?? disse her blev i overskud.

I Guder ! ! !

I Guder ! ! !

Rolig nu - der er ingen grund til at hidse sig op (eller påkalde sig Gudernes vrede).

--
Tommy Nilsson
Webmaster
www.signalposten.dk

hvem kaldte

Hej Flemming

Ja det er vist det helt store "hit" med færger på hjemmeanlæggene.

Vil tro at "Svea" ny/gl. udgave sammen med "Morsø", nok er nogen af de mere almindelige modeller, da de ikke stiller helt urimelige pladskrav. Og spormæssigt, er de jo uhyre behagelige at have med at gøre.

Er der så nogen der har forslag til hvordan man gør det rent "teknisk", når snakken går på køreplanskørsel med enkeltsporet færge? Stammen kan af gode grunde jo ikke "forsvinde" igen uden videre, hvis færgen er stationær. Her er det jo lidt nemmere med to eller flere spor.

Hos Thy Jernbaneforening har de i øvrigt lavet en rigtig smart løsning. Her har man simpelthen placeret forenden af en færge op til en væg, og så går sporene ind til en "rist" bagved vægggen. På denne måde vil man meget nemt kunne have indgående og udgående stammer med i spillet.

Mvh
Claus

Hej Claus m.fl.

Først en lille korrektion med forklaring. Det hedder: Thy Jernbane-Forening med forkortelsen TJF for at matche bogstavkombinationen fra den nu forlængst nedlagte Thisted-Fjerritslev Jernbane, TFJ.
Men tilbage til "færgeproblematikken" så er det rigtigt, at vi har en ca. halv færge i form af den gamle Dronning Ingrid fra 1947 med lys, borde, stole og rejsende i restauranten og med de korrekte tre spor på dækket, men på bagsiden af den omtalte skillevæg ligger der en opstillingsbanegård med hele syv spor, så vi på den måde kan ekspedere indtil flere ankomster og afgange uden at benytte det samme materiel hele tiden.

Med venlig hilsen
Niels-Henrik
formand for TJF

Hej.

Endnu en lille korrektion :-) :

Dronning Ingrid er fra 1951 - det er Fyn, der er fra 1947.

M.v.h. Poul Erik.

L.s.
Nice Svea you made.
I made from the free available download of Conys Modellbau the M/F Dan.
She is almost finished, but I do not know how and in which way or direction the front and reargate do open.(track opening)
Because of that I cannot finish her.
In internet I could not find anygood picture of these gates!!( Nor in the site of Skala-N)
Another question is how tou make electric railcontact and how you made it "ride"on the waves??
Thank you in advance for each reaction (if possible with foto,s)
With kind regards,
Roeland

Er der så nogen der har forslag til hvordan man gør det rent "teknisk", når snakken går på køreplanskørsel med enkeltsporet færge? Stammen kan af gode grunde jo ikke "forsvinde" igen uden videre, hvis færgen er stationær. Her er det jo lidt nemmere med to eller flere spor.

Min nu afdøde ven Arthur, havde tidligere et H0-anlæg i Märklin-system. Senere fik han lyst til at udvide med et 2-skinneanlæg. Mellem de to anlæg havde han en enkeltsporet færge på et lille højt bord med hjul under, så han kunne skubbe (sejle) færgen mellem de to anlæg og overføre vogne. Jeg husker ikke hvorledes han rangerede på færgen med de to forskellige anlæg med forskellige strømsystemer - muligvis med færgevogn mellem overførselsvognene og maskinen?

- tillykke med den fine model! Hvordan får man fat i såd'n en svoger?? ;-)

- tillykke med den fine model! Hvordan får man fat i såd'n en svoger??

Lige den fætter/svoger dér findes desværre p.t. ikke i byggesæt fra Heljan, Artitec eller Billing Boats, så der er ikke andet for end at starte sit eget modelskibsværft :-)

--
Svend
[image]

- Eller også spørger man mig pænt - og væbner sig med tålmodighed....
;-)
[image]

Ser spændene ud. Hvilken bliver den til højre? Det ligner en rulleport fra storebælt... ;-)

Det er det også.
Vi kunne jo passende gøre en konkurrence ud af det. Hvilken færge drejer det sig om? (med passende begrundelse)

Mit bud vil så være MF Knudshoved. Uden at have det helt store grundlag for, at sige det. Så rent gæt...

Et godt gæt, men det er det altså ikke.
For feinschmeckere må jeg henvise til udformningen af agterporten samt den oplysning at bovporten forblev uforandret frem til ophugningen (hvilket ikke var tilfældet for Knudshoved)

Sprogø

Lige præcis.
Og derfor var svaret Knudshoved jo ikke helt ved siden af da det jo er en søsterfærge til Sprogø.
Set ud fra en mj-synsvinkel er Sprogø jo betydelig mere attraktiv da den sejlede uændret i hele sin levetid, i modsætning til Knudshoved, der fik ombygget bovporten så den også kunne indsættes på tysklandsruterne = et irriterende epokevalg.

L.S.
Nice Svea !!
I made the Dan ferry (functional n-railroad and n-Fallercar system) from the free available download of Conys Modellbau.
She is almost finished now, but I don't know how and in which wayor direction the front and rear gate of the ferry opens!!!
Because of that I cannot finish her.
Another practical question is how you do make electrical railcontact between the ferry and how fellow-modellrailroaders make their ferry ride on their "waves"??????
Thank all of you for any reaktion or picture /drawing.
With kind regards,
Roeland.

Hello

Is this sufficient information on placing the anchor correctly?

Regards

[image]

Hvad med M/F Ærøsund? Enkeltsporet jernbanefærge. 1960. Ærøskøbing-Svendborg ruten. Ligger snart på havets bund. Sikkert i år.

Hej Claus.

Stor, stor ros for din flotte færge, og din indsejlning. Kan du løfte sløret for hvor du har købt den flotte galge, og hvad du gav for den ? Jeg står selv for at skal lave en havn, men mangler en galge. Jeg har prøvet at slå Freja H0 modeltog op, men får at vide at siden ikke kan vises. Håber du kan hjælpe.

Med Venlig Hilsen

Ole

Hej Ole

Galgen er fra et tysk byggesæt, er ikke klar over fabrikatet. Den ligner en dansk ret godt, omend den er lidt stor i det. Men den må være fra et af tilbehørsfirmaerne.

Det flotte vingehjul ovenpå stammer ganske rigtigt fra Freja Modeller.

Freja Modeller har jeg haft set på et par af de store messer. Bl.a. i Brandrupdam i april 2014.

Mvh
Claus

RSS Feed af emne

MJF Forum

Jernbanebøger

Tagcloud

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak